Peter Winther er født i 1968 og har siden sin karrieres begyndelse i 1987 beskæftiget sig med adfærdspsykologi, ledelse, salg, marketing, CRM og CEM samt loyalitetsudvikling. Alt sammen både på strategisk, taktisk, konceptuelt og operationelt niveau.
Gennem sin mangeårige karriere har arbejdet på både bureau- og kundeside og inden for såvel B2B, B2C og B2G, hvilket har gjort ham i stand til at gennemskue de dybereliggende sammenhænge i udviklingen af holistiske resultater, herunder loyalitet – både internt og eksternt i virksomheden.
Med sin merkantile baggrund suppleret med diverse uddannelser inden for så forskelligartede felter som psykologi, MBA, assessor, CRM, loyalitet, marketing, salg, management, excellence, TQM, LEAN, DiSC, coaching, Net Promoter 2 Certificering m.m. er han i stand til at hæve sig op i helikopteren og se holistisk på alle problemstillinger, han bliver stillet over for.
Hans ihærdige indsats har gennem tiden blandt andet afstedkommet 4 nomineringer til den danske Direct Marketing Pris – vel at mærke helt uden brug af et reklamebureau. Ligeledes har han siden 2006 haft det ærefulde hverv at sidde i dommerkomitéen for ECHO Awards, som er verdens største og mest prestigefulde loyalitetsudviklingskonference/konkurrence, også benævnt som verdensmesterskaberne i Direct Marketing og loyalitetsudvikling, der afholdes i USA hvert år.
Peter Winther har netop skrevet og udgivet sin første bog om loyalitet ”The Loyalty Virus”.
Du kan se anmeldelser og købe bogen her.
På aftenen kan bogen købes til en særpris på 99 kr. Normalprisen er 299 kr. Der er også mulighed for at få bogen signeret af Peter.
Video: https://www.winholistic.dk/da/videoer
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/winther
© 2020. Alle rettigheder reserveret. Privatepolitik