Resten skal nydes!

En fortid med spiseforstyrrelse, angst, dårligt selvværd, destruktive hverdage, ensomhed, usikkerhed og forvirring har jeg sagt farvel til. Jeg har brudt ud af min glasklokke og har besluttet, at den aldrig skal klinkes sammen igen. ”Livet” i den er fortid, og jeg vælger nu at tage alt det positive med fra den tid – alt det jeg har lært. Resten lader jeg ligge i den smadrede glasklokke. Hvordan fik jeg smadret den glasklokke? Hvordan kommer man ud af en mangeårig spiseforstyrrelse? Og er der et ”efter”; efter en spiseforstyrrelse? Er det muligt at sige: RESTEN SKAL NYDES!?